Udeskole

Udeskole for skoler og institutioner

Naturstøttepunkt Hjortøgaard tilbyder udeskoleforløb for skoler og institutioner i samarbejde med Skolelandbruget

Det er også muligt selv at tage ud på området og være en halv eller hel dag. Der findes en nøgleboks og adgang til toilet, drikkevand og skraldespande.

Vi har et dedikeret klasselokale i den sorte træbygning, Bygning 77, der er fyldt med naturrettede læremidler som bestemmelsesduge, fuglekikkerter, fiskenet, opslagsbøger og kogegrej.

Udenfor kan I benytte vores shelter ’Vingen’ eller bålhytten, der begge er velegnede til undervisning i naturen.

I vores udeskolekatalog finder I inspiration til aktiviteter, der kombinerer naturundersøgelser med fag som matematik, dansk, engelsk, historie, idræt og billedkunst. Udeskoleforløbene er tilpasset forskellige alderstrin og understøtter folkeskolereformens mål om variation, bevægelse og anvendelsesorienteret undervisning.

Sådan bookes et udeskoleforløb

Booking og aftaler sker via Skolelandbrugets hjemmeside (herunder) eller direkte til Skolelandbrugets leder, Johnny Skjoldborg Krog, på jsk1@furesoe.dk eller telefon 7235 8200.

 

Hjortøgaards-udeskolekatalog

Bladr i vores aktivitetskatalog online